Introduktion
Med I-2533 er det nu blevet muligt at komme uden om de korte afstande, som begrænser en CAN BUS installation. Med Multimode fiber, opnår man nu op til 2 km ved 1Mbit/sec.
CAN-BUS nu op til 2km.
Hvis du arbejder med CAN-bus i det daglige, er du bekendt med de fysiske begrænsninger i en CAN-bus installation. Jo hurtigere man vil køre, des kortere er afstanden (under 40 meter ved 1 Mbit/sek). Ligeledes må man gå ned i hastighed for at kunne række længere (op til 1000 meter ved 50 kbit/sek). Da det er tiden fra en pakke sendes til der svares Ok der er begrænsningen, og data overføres lige hurtigt i kobber som i fiber, har dette været en begrænsning man har måttet leve med i mange år.
Men hvad er det så ICPDAS gør, når de lover op til 2 km ved brug af Multimode fiber?
Nej, ICPDAS kan ikke trylle. I-2533 er ikke bare en CAN-bus til Multimode fiber konverter, det er en CAN-bus bridge, som bruges til at sammenkoble to CAN-bus systemer via Multimode fiber. Foruden at supportere den lange afstand, understøtter den også forskellige baud rates på de to sider og støj på CAN-bussen på den ene side, filtreres fra og overføres derfor ikke til den anden side og man forhindre nedbrud.
Kan man nu være sikker på at det virker?
Vi kan selvfølgelig ikke garantere at alle CAN-bus installationer vil kunne køre med denne nye I-2533 CAN-bus bridge, men de installationer vi indtil nu har været med til at installere, virker fint. Vi vil endda gå så langt, at det må komme an på en prøve. Vi låner gerne et sæt ud i 14 dage, så er du sikker på at det virker, inden du køber dem. Helt uden risiko for dig. Og så er listeprisen på et sæt kun ca. 2.000kr + moms.
Er 2 km ikke nok?
Har du allerede nu behov for længere afstande, så tøv ikke, ring eller send en email til os. ICPDAS er ved at være klar med en udgave for Singlemode (I-2533CS), der klarer helt op til 30 km, ja der kommer endda en ny model inden længe (I-2533CS-60), der klarer helt op til 60 km. Mon ikke de fleste behov så vil være dækket.
Hvordan får jeg mere at vide (nyttige links)?
Thiim A/S © 27/09-2013
|